Okay, jeg har nu besluttet mig for at jeg har tænkt mig at blande engelsk og dansk. Kan ikke helt beslutte mig for om det lydder dummer at blande sprogende, eller kun bruge dansk. Men bare det at thorn og briar lyder væsentlig bedre end torne og... torne, vægter rimelig tungt for noget tværsprogligt.
Navn: Serron Honengroth Oldalth af Rothasia
Titler, nuværende såvel som tidligere.: Prins af Rothasia.General for magikernes regiment i Nimbus Kompagniet.
Aliaser og pseudonymer (heribland heltenavne): Dødens Kejser. The Last Prince of Rothasia. Crimson Thorn. Child of Ill Fate.
Baggrund:Serron blev født ind i rigdom, som kronprins af storiget Rothasia. Fra han var ganske lille var det kendt i den royale familie at Serron besad et enorm utappet magisk potientale, men en konge havde mere brug for at kunne politik og økonomi end magi. Så hans magiske træning var meget mangelfuld, men hans naturlige egenskaber gjorde alligevel at han mestrede de mest basiske kundskaber inden for magi. Han kunne skabe små flammer, styre rimelige mængder af vand, levitere på vinden, og tale med træerne.
Gennem Serrons ungdom var der en voksende utilfredshed blandt borgerne i Rothasia, men ikke noget som Serron bemærke fra det kongelige palads. Som årene gik blev ultilfredsheden til demonstrationer i alle størrere byer, og flere og flere soldater deseterede fra den kongelige hær. Der var rygter om at Marturo, Serrons lillebror og en magiker med Serrons magiske talent men ikke hæmmet af hans tidskrævende politiske træning, stod bag uroen.
Da Serron nåede tyverne var borgerkrigen en realitet, og han oplevede for første gang i sit liv at stå på en slagmark. På et enkelt år blev Rothasias idyliske landksaber forvandlet til blodige og trøstesløse slagmarker, og Serrons lillebror nærmede sig hastigt det kongelige palads i hans blodinsmurte rustning.
Ingen ved hvad der skete i paladset efter at Marturo og hans hær brød proten ned, men hvad de overlevende så da morgengryet kom er siden blevet legende. Paladset var i ruiner og en helvedesflamme havde brændt det meste af hovedstaden ned, kun to ting stod tilbage: Et enormt men kulsort og udbrændt tornekræt og Prins Serron. Hvad der skete i paladset, hvad der skete med hæren og Serrons familie og Marturo er der ingen der ved.
Serron selv var ødelagt, ikke fysisk, men noget var gået tabt inden i ham. Der voksede en uigennemtrængelig tornebarriere omkring det gamle palads, og ingen så Serron i 6 måneder. I den tid brød Rothasia sammen og blev overtaget af de omlæggende imperier. Først da en gruppe mercs kom til byen for at undersøge det mystiske palads, trådte Serron ud i verden igen.
Serron, af uviste grunde, slog følge med Morgan. Den gamle Serron døde i det kongelige palads, men den nye Serron havde opnået umådelige magiske kræfter. Selvom han burde være i stand til at bruge alle former for magi, bruger han kun tornemagi, det hviskes at det er traumet fra hans døde land som er grunden.
Selvom Serron har et meget kompliceretr forhold til virkeligheden og nogen gange kan virke som om han ikke lever i den samme verden som andre, så er han en loyal ven og respekteret general i Nimubs Kompagniet.
Færdigheder:Thornmage Selvom Serron egentlig kan bruge alle former for magi, så bruger han kun tornmagi. Tornmagi gør ham i stand til at vokse torne ud på alle ikke-levende objekter og vokse/styre alle former for træer eller planter.
Siphon life Serron har egenskaben til at fængsle sjælene af de personer som han dræber og styrke hans magi med deres lifeforce.
Braniac Serrons utrolige høje intelligens, koblet sammen at han er blevet undervist fra han var ganske ung af de bedste undervisere der kan købes for penge, gør ham til en af de viseste rådgivere og snedigste strateger i Nimbus Kompagniet.
Udseende: (En ca. repræsentation, men ikke 100%)
Shit, billedet er så stort at det fucker forumet op. Nevermind, i må gå et klik mere for at se Rasmus.